KD Blog
Kun 4 ud af 10 virksomheder kender lov om emballage
På trods af en overtrædelse kan medføre bødestraf og politianmeldelse – så kender kun fire ud af ti danske virksomheder til ny lov om emballageaffald.
Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Miljøstyrelsen.
Kender du heller ikke reglerne for indrapportering og udvidet producentansvar? Slip bekymringerne og ræk ud til os.
Hos os får du nemlig dine tal til indberetning af producentansvar oplyst i din kunderapport.
Vigtigt at vide om producentansvar
Den 1. oktober 2025 træder nye regler for producentansvar for emballage i kraft. Det betyder, at virksomheder selv skal betale for at håndtere det emballageaffald, de skaber – fra produkt til affald.
De nye regler er udviklet efter princippet om, at forureneren betaler. Tidligere har det været kommunerne – og dermed skatteborgerne – der har stået tilbage med regningen for de mængder emballageaffald, der genereres i Danmark.
Med de nye regler placeres ansvaret og regningen hos virksomhederne. Det betyder, at du nu årligt skal indrapportere al den emballage, din virksomhed sælger.
Målet med producentansvaret er at give økonomisk incitament til både at bruge mindre emballage og vælge mere miljøvenlige emballagetyper, idet prisen vokser med emballagens miljømæssige aftryk.
Fakta om producentansvar for emballage
- Første del af reglerne trådte i kraft 2024: Siden 1. april 2024 har virksomheder skullet undersøge, om de er omfattet af loven om producentansvar for emballage.
- Flere tusinde virksomheder: Miljøstyrelsen vurderer, at flere tusinde danske virksomheder kan være omfattet af den nye lovgivning.
- Forureneren betaler: Virksomheder, der er omfattede, skal selv betale for håndtering af det emballageaffald, de genererer.
- Pris stiger med miljøaftryk: Emballagetyper med større miljøaftryk bliver dyrere for virksomheder at få behandlet. Dette skal fremme løsninger, der er bedre for miljøet.
- Ny kampagne-hjemmeside: Virksomheder kan få vejledning om de nye regler på https://mst.dk/emballage
Kilde: Miljøstyrelsen, 2025
Har du brug for hjælp?
Modtag vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få en e-mail om vores seneste tiltag, emballage nyheder og gode råd. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.