Hvordan er det at arbejde hos KD Emballage? 

Hos KD Emballage har vi altid fokuseret på at være en god arbejdsplads. En Brancheførende Arbejdsplads. Det ligger i vores DNA. I dette blogindlæg kan du blive klogere på KD Emballage som arbejdsplads og høre fra to af vores medarbejdere. 

Vi tror på, at et positivt arbejdsmiljø er grundlaget for innovation, produktivitet og langvarige relationer. Når vores medarbejdere føler sig værdsatte, støttede og motiverede på arbejdspladsen, er de mere tilbøjelige til at bidrage med nye idéer og løsninger, som er med til at sikre virksomhedens fremtidige udvikling.

Mød en EMBALLAGE GUIDE

EMBALLAGE GUIDER findes i mange forskellige udtryk, aldre, farver og med forskellige faglige kompetenceområder. Om man er helt ny eller har flere års erfaring, er vi alle EMBALLAGE GUIDER, der viser vejen for vores kunder med afsæt i vores unikke EMBALLAGE KOMPAS.

Hos KD Emballage er der frihed til at finde sin vej og bidrage som EMBALLAGE GUIDE. Vi tror på hinanden og har tillid til, at vi hver især tager ansvar for at leve op til de standarder, vores Brancheførende Kundedrift står for.

Hør hvad vores Account Manager Sanne Kristensen fortæller: 

”KD Emballage er en fantastisk arbejdsplads. Det er absolut det bedste sted at være. Vi løfter i flok, og der er altid en hjælpende hånd. Jeg føler, at vi er én stor familie. Det betyder alt for mig, at vi har et godt samarbejde – det driver mig virkelig. Personligt er jeg sprængfyldt med energi og godt humør, og det får jeg også retur fra mine kollegaer.

For at opnå dybere viden om produkterne, deltager jeg i et uddannelsesforløb, hvor vi blandt andet besøger vores forskellige leverandører. Det betyder, at jeg står stærkere ude ved vores kunder, så jeg har bedre muligheder for at hjælpe dem med de helt rigtige løsninger.

Ledelsen har en stor tillid til os. Vi styrer vores egen tid, så arbejdsmiljøet er fantastisk. Jeg har personligt brug for opbakning i hverdagen for at kunne løfte mine opgaver. Jeg har mange bolde i luften, og jeg føler virkelig, at jeg har et hold bag mig, der griber boldene.”

 

En Brancheførende Arbejdsplads

Hos KD Emballage ønsker vi at skabe en kultur, som indbefatter en stor grad af udvikling. Vi tror på, at selskabets udvikling først og fremmest er drevet af den enkelte medarbejders udvikling. Det er gennem vores medarbejdere, at vi skaber værdi hos vores kunder, når vi hjælper med at finde de helt perfekte logistik- og emballageløsninger. 

Vi ønsker derfor at skabe en hverdag for den enkelte, som bæres af nysgerrighed, udsyn og et ønske om at blive dygtigere. Derfor arbejder vi på at uddannelse og faglighed – både produktmæssigt og jobmæssigt – sætter tydelige spor i vores hverdag.

Morten Klit Hansen, der er Key Account Manager, fortæller: 

”Jeg er virkelig stolt over vores sammenhold på tværs af afdelinger, og der er gode muligheder for, at vi kan sparre med hinanden på kryds og tværs. Det giver mig de ekstra vigtige procenter i mit arbejde, at jeg har nogle gode kollegaer. 

Jeg forsøger konstant at udvikle mig, og det gør jeg ved at tilegne mig ny viden og følge med i, hvad der sker i vores branche. Vi har forskellige produkttræningsforløb, hvor vi besøger leverandører for at få et endnu større indblik i udvalgte produkter. Virksomheden er god til at klæde os på til vores opgaver, og vi bliver generelt hele tiden bedre i stand til at dygtiggøre os. 

Hos KD Emballage er der meget frihed under ansvar, og vi styrer i høj grad selv, hvordan vi løser vores opgaver. Det tiltaler mig, fordi jeg foretrækker at være medbestemmende. Der er generelt en god fleksibilitet på arbejdspladsen.”

 

Hvordan? Her er 6 konkrete initiativer

Vores positive udvikling forstærkes kun, hvis den er understøttet af både konkrete initiativer og aktiviteter; det mindset vores medarbejdere tager med på arbejde; og den virksomhedskultur, vi i fællesskab skaber. 

Her er 6 konkrete initiativer, der sikrer værdiskabelsen blandt EMBALLAGE GUIDERNE.

  1. Trivselsundersøgelser
    Vi vil fortsat gennemføre regelmæssige trivselsundersøgelser for at evaluere og forstå vores medarbejderes behov og udfordringer. Vores trivselsundersøgelser hjælper også til at forbedre arbejdsmiljøet. 

  2. Kompetenceudvikling
    Vi investerer i vores medarbejderes udvikling gennem løbende uddannelse for at sikre, at de har de nødvendige færdigheder og muligheder for at opnå deres faglige mål. Vi er desuden aktivt opsøgende på vores medarbejderes faglige udvikling, erfaringsudveksling og netværk via vores deltagelse i det europæiske emballagesamarbejde PackSynergy. 

  3. En bæredygtig hverdag
    Med en stor grad af frihed under ansvar vil vi fremme en sund balance mellem arbejdsliv, familieliv og fritid ved at have aktiv dialog herom og tilbyde fleksible vilkår, der imødekommer både arbejdsplads og medarbejder på en positiv måde. 

  4. Kommunikation og åbenhed
    Vi fremmer en åben kommunikation, tydelig forventningsafstemning mellem ledelse og medarbejdere og stor gennemsigtighed i alt, hvad vi laver. Det er med til at sikre en sund balance mellem virksomhedens og medarbejderens behov og skaber mulighed for, at så mange som muligt er aktivt og positivt involveret i selskabets udvikling. 

  5. Styrke i forskellighed
    Vi sætter rammerne for, at vi fremadrettet kan styrke hinanden ud fra forskellighed. En del af denne plan skal være at skabe tiltag og aktiviteter, der understøtter samarbejdet i virksomheden og alles imødekommenhed overfor kollegaers forskelligheder.

  6. Fagligheden skal styrkes
    Vi fortsætter med at udvide tilbuddet om uddannelse og dygtiggørelse til flest mulige medarbejdere, og i det kommende år i særdeleshed udbygge det produktfaglige uddannelsesprogram. 

 

Vil du have job hos KD Emballage? 

Synes du KD Emballage lyder som en spændende arbejdsplads? Du kan altid følge med i vores åbne stillinger eller søge uopfordret til os. 

SØG JOB HOS KD EMBALLAGE

 
Mød en EMBALLAGE GUIDE